February 16, 2013 — Kristian De Silva Nielsen
Squashsporten har fået en meget prominent støtte i jagten på at komme med til OL 2020. Ingen mindre end den schweiziske tennisstjerne og verdens nr. 2 Roger Federer udtalte i et post-match interview:
“Jeg synes den (squash, red.) er en vidunderlig sportsgren. Det er uheldigt at nogle sportsgrene ikke får muligheden for at deltage i de Olympiske Lege. Jeg synes squash ville fortjene det. De har en fremragende tour og fremragende spillere og personligheder. Jeg ville personligt være glad på deres vegne.”
Federer, som altid har været en stor fan af squashsporten og selv spillet da han var yngre, mødtes ved samme lejlighed med verdens bedste kvindelige squashspiller Nicol David, som gør et enormt arbejde for at få squash på OL-programmet. Dette kunne meget vel være et stort skridt på vejen.
Følg nedenstående link for at læse hele artiklen på atpworldtour.com
eller på vores officielle OL-side squash2020.com
http://squash2020.com/federer-supports-olympic-bid-for-squash/