Squash Online

KSK trækker elitedivisionsholdet OPDATERET

August 27, 2013Martin Laursen

Det fremgår her til morgen af KSK’s hjemmeside, at de trækker deres elitedivisionshold fra danmarksturneringen for herrer.

Som begrundelse nævnes blandt andet at Kristian Frost ikke længere er tilgængelig for klubben, og at der ikke er mulighed for at indkvartere to udlændinge til hver holdrunde. Dette ville med sikkerhed betyde, at KSK ikke kunne spille med om medaljer i slutningen af sæsonen, og på baggrund af dette flyttede Mikkel Pedersen, som bekendt, klub til Birkerød. Københavnerholdet var dermed reduceret til kun at have én af de oprindelige spillere - junioren Casper Kloster - tilbage på holdet.

KSK’s beslutning om at trække elitedivisionsholdet vil ikke have betydning for de andre divisioner, da turneringsudvalget højst sandsynligt vil tillade trækning af det højest placerede hold uden, at 1.-divisionsholdet skal rykke op. Dette kan lade sig gøre, fordi KSK har mistet en majoritet af deres spillere - 3 ud af 4 - på deres førstehold.

Da holdet er blevet trukket før første halvår af danmarksturneringen, ser det ud til at KSK’s kampe blot vil udgå, og at herrerne derfor kommer til at skulle spille med oversidder-runder, ligesom kvinderne gør.

Læs hele nyheden på KSK’s hjemmeside http://www.ksknet.dk/side/content.php?id=4258&sektion=Opslag

Læs med på SQO.dk, når vi følger op på danmarksturneringen inden sæsonstart.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Turneringsudvalget har efterfølgende afgjort:

“Dette åbner op for, at et hold fra 1. division kan rykke op, skulle klubben ønske det. Blandt holdene i 1. division, er det kun Esbjerg, Silkeborg og Svanen, som kan rykke op. Disse tre klubber tilbydes derfor den nu ledige plads. Skulle ingen af klubberne ønske at rykke op, afvikles Elitedivisionen med kun fem hold.”