Forum » Turneringer

Henrik RiedelEsbjerg Squash Klub
Antal Indlæg: 2 Medlem siden: 19. Januar 2012, 20:22

Racketlon forsøgsturnering

12. Februar 2012, 20:36

Hey.

Der har flere gange været nogle artikler her på siden om racketlon og den danske udøver Jesper Ratzer. Det er sjovt at følge denne beslægtede sportsgren, især fordi mange af os der spiller squash jo har en fortid indenfor en eller flere af de andre ketcher idrætsgrene. Flere er blevet hooked på squash, men ynder alligevel en gang imellem at dyrke en af sine ”gamle” favoritter. Derfor vil jeg lige nævne et lille lokalt initiativ.

Vi afholder i Esbjerg en racketlon forsøgsturnering marts, hvor vi internt prøver kræfter med firkampen. Vi er placeret ved siden af en stor indendørs sportshal og kan derfor afvikle alle kampe samme sted, dog er tennis blevet til skum-tennis spillet på badminton bane. Men hele turneringen kan afvikles uden behov for transport, og der er efterfølgende et socialt arrangement.

Når vi har prøvet det internt i klubben, er det planen at invitere de lokale tennis-, badminton- og bordtennisklubber med til at lave et fælles arrangement.

I modsætning til andre initiativer i øjeblikket, kan det være en mere ”viral” måde at promovere squash og få nogen af dem der ikke har prøvet sporten (men uden tvivl har evnerne) til at åbne øjnene for den. Deltagerne er allerede glade for ketchersport, og kan hurtigt løfte deres niveau inden for squash.
På den måde kunne man måske skabe lidt mere interesse og reklame for squash og få flere af dem der ved sporten eksisterer til rent faktisk at komme ind på banen og prøve den.
Det er dog ikke for den markedsføringsmæssige værdi vi gør det. Vi gør det fordi det kunne være sjovt! :-)

Skulle i have gode råd til hvordan en racketlon turnering gennemføres, eller gerne vil vide hvordan det gik, så skriv til mig på hriedel@gmail.com.

Svar

Tobias PørtnerSkovbakken Squash Klub
Antal Indlæg: 68 Medlem siden: 06. September 2009, 17:19
13. Februar 2012, 22:30

Gid man boede i det sydlige Jylland - det lyder som et fantastisk arrangement.
Jeg ved at rigtig mange topspillere i Danmark virkelig er begyndt at finde racketlon-sporten yderst interessant, jeg selv inklusiv, og rigtig godt kunne tænke sig at prøve det.

Held og lykke med turneringen - hvis det går godt og I får lidt erfaring med at holde et sådan arrangement, kunne det måske gå hen at blive Esbjergs varemærke, at være arrangør på den årlige racketlon-turnering for squashspillere? :)

Henrik RiedelEsbjerg Squash Klub
Antal Indlæg: 2 Medlem siden: 19. Januar 2012, 20:22
14. Februar 2012, 12:58

Jo tak, vi er også flere i klubben som er ret begejstrede for konceptet. :-)

Det kunne være en meget sjov idé at afholde en åben turnering for alle inden for Dsqf. Det kunne bestemt være en mulighed, som vi må se på når vi har prøvet os lidt frem med turneringsformen.

Vi bruger i øvrigt de officielle regler for racketlon (findes på racketlon.net), hvor vi så har valgt at afvige en smule på tennis-delen af rent praktisk årsager.

Det skal lige siges at jeg ikke selv er ansvarlig for arrangement, men at jeg synes det er god idé som er værd at reklamere lidt for. :-)

Da du ikke har en registreret bruger vil din IP blive gemt, når du trykker på tilføj.
Copyright Squashonline.dk © 2007 - 2012