Forum » Turneringer

Jeppe Hedegaard JensenRanders Squash Klub
Antal Indlæg: 5 Medlem siden: 29. December 2011, 23:20

Squash & Handicap

29. December 2011, 23:41

Hej Alle på SQO.
Jeg er 25, og har født spastisk. Jeg har altid dyrket meget idræt, Golf, Fodbold Og Bordtennis - og mange ketcher sport. Og sidste år faldte min kærlighed på squash. Jeg føler mig på et rimelig niveau på trods af jeg virkelig ikke har spillet meget, og dette lidt af frygt for reaktionen. Derfor dette indlæg, herpå. Da det virker som et site med lidt subtans.

Derfor vil jeg høre, hvordan ville reaktionerne være hvis en spastisk fyr dukkede op til en Challenge. "Ville man sige, mon ikke du skulle finde du skulle gå væk, mens de voksne "normale" leger. ; ) Skrevet med et glimt i øjet. Eller ville man sige, okay velkommen - og spille mod mig som en af de andre - hvilket jo er det man ønsker ? Jeg ønsker ikke særregler, eller at folk spille på 50% eller noget. Fordi det har jeg hverken brug for eller lære noget af. De par gange jeg har spillet føler jeg at der er noget og komme med.

Så spørgsmål 1 er : Hvordan ville reaktionen være, hvis en fyr med lidt skæve ben ;) - Kom og så sagde "Må jeg være med"

Næste spørgsmål er, er der noget på sitet som har hørt om turneringer for handicappet ude i verden, er der evt nogen som kender en spastiker, en som er amputeret, eller andre handicaps, som spiller - da jeg er ved at arbejde lidt på at stable turneringer på benene. Min formand i Randers har haft fat i Breddekonsulenten og de er vidst rimelig okay med ideen.

Men uanset hvad - så er det ikke kun handicap-turneringer jeg ønsker at deltage i. Så hvis der nogen som har noget at tilføje til debatten, tanker, spørgsmål om mit handicap, eller bekendte. Så skriv endelig.



Jeppe

Svar

Rasmus Petersen
Gæst
30. December 2011, 12:45

Hej Jeppe,

velkommen i sporten, dejligt at mærke din glæde og dit engagement i squash.

Mine betragtninger drejer sig bare mest om om du har niveauet. Dét synes jeg er det helt generelle spørgsmål, når nye folk dukker op - og så er det sgu lige meget om de spiller med dobbelt baghånd, har mistet deres mor, er spastikere eller økonomisk uansvarlige.
Det kan selvfølgelig være en mental udfordring at spille mod en spastiker, da nogen nok vil ramme ind i den der 50%-indsats, som du nævner. Men jeg må sige igen at det er altså lige meget, hvem man spiller mod, så ønsker man bare ikke at tabe. Jeg gider i hvert fald ikke selv tabe til en, der er federe end mig selv (der er ikke så mange), en kvinde (det har jeg desværre prøvet), en 60-årig (det har jeg NÆSTEN prøvet) - men jeg gider heller ikke tabe til en toptrimmet megadygtig 17-årig.

I en turnering (fx challenger, som du nævner) vil man jo gerne møde nogen, man kan vinde over :-)

Når man spiller til hverdag - træningskamp, træning - så kan det dog godt være irriterende, hvis folk ikke har niveauet til at være med og ikke selv kan se det.

Så niveauet er for mig altafgørende og dét synes jeg du skal undersøge først. Handicappet synes jeg kun kan blive et problem, hvis det kan skabe farlige situationer inde på banen, så modstanderen risikerer at blive ramt af bold eller ketsjer.

Med hensyn til turnering for handicappede; måske skal du høre andre forbund, om de har noget viden på området - som minimum har de vel et stort netværk både nationalt og internationalt, som ved om der findes squash for handicappede. Jeg tænker især på Dansk Bordtennis Union og Dansk Svømmeunion.

Mvh

Rasmus P, OSC - og godt nytår!

Tobias PørtnerSkovbakken Squash Klub
Antal Indlæg: 68 Medlem siden: 06. September 2009, 17:19
30. December 2011, 13:55

Hej Jeppe.

Jeg vil blot tilslutte mig Rasmus' kommentar og sige at jeg da også tror at sporten kan rumme dig! Det er da i hvertfald mit håb, for hvis ikke vores lille squashsamfund kan det, så er det os der virkelig skal kigge indad.

Mht. deltagelse så ved jeg ikke om folk vil holde igen når de møder en spastiker, men jeg tror at du kan være helt sikker på at de i hvertfald ikke vil lade sig tabe til en med vilje.
Når folk kommer til turneringer, så er det for at vinde og kæmpe om vigtige sejre der kan hjælpe på ranglisteplaceringen - derfor giver man ikke bare sejre væk for at være flink eller pga. berøringsangst.

Ifht. at spille challengers, så er det jo "toppen af poppen", så måske du skulle overveje at starte med at spille en Satelite - de lidt mindre turneringer med et bredere sortiment af spillere på forskellige niveau. Denne type turneringer er typisk der man starter med at spille turneringssquash - også fordi at disse ofte bliver holdt lokalt.

Go' kamp

Tobias - SQO.dk

Jeppe Hedegaard JensenRanders Squash Klub
Antal Indlæg: 5 Medlem siden: 29. December 2011, 23:20
30. December 2011, 15:20

Hej begge.

Tak for hurtige svar, med noget i. Rart med noget subtans, som jo var det jeg søgte. Jeg fornemmede dog to bittesmå "men'er", omend meget små.

Jeg kan sige hurtig Tobias - jeg mente os satelite. Må indrømme at I førhen skrevende stund, vidste jeg ikke forskellen. Men jeg mente satelite.

Rasmus, jeg forstår dit synspunkt med at handicappet ikke skal blive en fare for mod eller med-spillere. Og det tager jeg slet ikke på veje over, dog kan jeg sige. Har spillet en del double i badminton, og jeg føler ikke jeg ville blive det. Rettere sagt, det er jeg ret sikker på, jeg bevæger mig rimelig normal. DOG med skæve stænger ;D Udemærket balance, og er os okay hurtig.

Benjamin Dornfeldt
Gæst
01. Januar 2012, 09:51

Hej Jesper.

Jeg vil egentlig tilslutte mig de andre og bare sige: Kom afsted, hvis det er dét du brænder for! Som Tobias siger, så bør og skal vores lille samfund kunne bære, at der kommer en, med et synligt handicap. Jeg synes generelt, at folk er meget tolerente over for forskellighed! Anyway. Vi har alle et eller andet at kæmpe med, nogle fysisk, andre psykisk, men som sagt er folk virkelig søde og rare i squash-verden.

Jeg håber du kommer i gang med det.

Mvh.

Benjamin

Benjamin Dornfeldt
Gæst
01. Januar 2012, 13:48

Mener selvfølgelig Jeppe :D

Asger Grønlund AndersenSkovbakken Squash Klub
Antal Indlæg: 41 Medlem siden: 31. August 2010, 21:41
01. Januar 2012, 15:25

Hej Jeppe

Vi kommer alle med en unik kombination af teknik, bevægelsesmønstre, taktik, og så videre, og på banen støder to forskellige personer så sammen. Som Rasmus beskriver så ganske fint ovenfor, så har man ikke lyst til at tabe, uanset om modstanderen er tyk, tynd, god, dårlig, 17 eller 47 - eller spastisk for den sags skyld. På banen gør det sådan set ingen forskel, hvilken baggrund ens modstander har, da det stadigvæk 'bare' drejer sig om at nå til 11 points først. Så længe du ikke kræver særbehandling eller noget i den stil på banen (og det lyder det jo til, at du bestemt ikke har tænkt dig), kan jeg ikke forestille mig, at det vil være noget problem.

Jeg vil også tilslutte mig Rasmus' kommentar omkring niveauet. Kig forbi til den næste Satellite i nærheden af Randers og se, hvad niveauet er, eller spørg nogle af de mere erfarne spillere i din klub om de vil prøve at spille et par sæt og give en kort vurdering af, om du vil kunne spille med.

Generelt er Satellites for ALLE. Jeg kan virkelig ikke understrege nok, at det eneste krav for at deltage er, at man spiller med en dobbeltgul bold og kender reglerne til husbehov. Til turneringer skal man også dømme andres kampe, og når man ikke har prøvet det før, kan det virke lidt overvældende, fordi man ikke synes, at man er en god nok dommer. At prøve at dømme er næsten den eneste måde at lære det på, men de fleste er nu også flinke til at hjælpe, så det plejer at gå ganske fint.

Jeppe Hedegaard JensenRanders Squash Klub
Antal Indlæg: 5 Medlem siden: 29. December 2011, 23:20
01. Januar 2012, 23:28

Hej

Det vil jeg prøve, hvis nu jeg hoppede på bussen og kom forbi Skovbakken, måtte jeg så evt komme og se en træning og måske spille lidt med jer, hvor I måske kunne sige om mit niveau var så langt væk fra andres ?

Men en af de mange ting som lokker med Squash, er også det tætte "community" - hvor det virker lidt som om alle kender alle lidt. Og det syns jeg da også er en trygheds faktor, når man kommer ind på et lidt sent tidspunkt.

Men det kunne være fedt og komme virkelig igang. Så håber jeg må komme og spille lidt med jer.

Jeppe

Asger Grønlund AndersenSkovbakken Squash Klub
Antal Indlæg: 41 Medlem siden: 31. August 2010, 21:41
02. Januar 2012, 01:01

Smid mig en mail på asger@skovbakkensquash.dk, så finder vi ud af noget

Da du ikke har en registreret bruger vil din IP blive gemt, når du trykker på tilføj.
Copyright Squashonline.dk © 2007 - 2012