EM Hold U19 - Dag 3/4

Caspar Grauballe
14. April 2009, 14:06

EM er nu overstået og Danmark sluttede på en flot 11. plads.


De indledende monrad kampe til EM startede i dag. Danmark skulle i første kamp spille mod Sverige om at komme i 13-17 eller 9-12 monraden. Der var lagt op til et brag af en kamp som der altid er når det er mellem Danmark og Sverige.Danmarks stillede op med det stærkeste hold, og kampene var derfor:
1. Herre: Phillip Tran - Johan Detter

2. Herre:Mark Povlsen - Gustav Gris

1. Dame: Bine - Jenny Lindstrøm

Den første spiller på banen var Phillip. Phillip havde også mødt Johan i den individuelle turnering, hvor Johan vandt sikkert 3-0. Phillip kom godt fra start og lagde et solidt pres i første sæt, desværre som enden af sættet nærmede sig blev Phillip træt og Johan kom oven på og tog sættet 12-10. De to efterfølgende sæt havde Phillip ikke meget at gøre og Johan han vandt 11-4 og 11-3. Sverige var dermed foran 1-0.
Den næste på banen var Mark. Der var meget pres på Mark da han var tvunget til at vinde kampen for at holde håb i Danmarks ønske om at slå rivalerne fra Sverige. Mark kom også rigtig godt fra start og vandt de to første sæt 11-7 og 11-3. Gustav kom dog stærkt igen og snuppede de to næste saet 11-9 og 11-7.5. sæt var utroligt tæt men Mark trak fra til sidst og lukkede kampen med et godt kill-shot 11-7. Det var derfor op til Bine Lind om Danmark skulle vinde dette opgør mod Sverige. Bine viste dog at presset ikke var noget problem og Bine vandt 3-0 uden problemer. Danmark vandt dermed 2-1 over SverigeSenere på dagen mødte Danmark Holland, kampen var på papiret hård. Den første spiller på banen var Phillip som skulle møde Rick Penders. Phillip kom godt fra start og tog det første sæt. Benene på Phillip var desværre tydeligt mærket af den lange turnering, og de næste 3 sæt gik til Holland. Der var derfor et stort pres på debutanten Rasmus Petersen som skulle møde Tim Van Der Pluijm. Rasmus tabte desværre en tæt kamp i 3 sæt. Kampen var derfor afgjort men Anna-Sofie Ørnfeldt formåede lige at redde Danmarks ære med en 2-0 sejr over Hollands dame (man spiller bedst af 3 sæt når holdkampen er afgjort).

Danmark skulle derfor spille om 11/12 pladsen mod Finland.Mark Povlsen var første mand på banen og Mark leverede en god indsats hvor han kunne gå fra banen med en 3-1 sejr over Finlands Ville Hultinen. Phillip Tran var næste spiller på Banen. Han skulle møde Henrik Mustonen som blev nr. 5 til den individuelle turnering, Phillip kæmpede dog godt og var tæt på at vinde 2. sæt, desværre var det ikke nok mod en så stabil spiller som Mustonen. Phillip tabte 11-4 11-9 11-9.

Endnu en gang var det op til Bine Lind at redde Danmark og Bine fejlede ikke. Kampen blev aldrig tæt og Finnen Saara Saloranta fik ikke et ben til jorden. Bine vandt 11-3 11-2 11-4. Danmark sluttede derfor på en 11.plads.

Kommentarer

Cptdlhgbgg siger:06. November 2009, 11:492Dzaf5 <a href="http://qznappkhlmmi.com/">qznappkhlmmi</a>, [url=http://enggvqplnqze.com/]enggvqplnqze[/url], [link=http://kgzqupxbljbc.com/]kgzqupxbljbc[/link], http://qeidwjvftohh.com/

Tilføj en kommentar

Når du ikke har oprettet en bruger, skal du angive dine oplysninger hvergang du skal kommentere på indhold. Du kan oprette en bruger, det er gratis og tager kun få minutter.

Copyright Squashonline.dk © 2007 - 2012