Vi vil i denne uge se nærmere på Rasmus Jessen Petersen, blandt nogle kendt som Silas. Rasmus har som junior været med blandt de bedste internationalt og han har derudover vist en stor udvikling henover sommeren. Rasmus er en fremtidens mænd der skal holdes godt øje med.
Navn og alder?
Rasmus Jessen Petersen - 19 år
Hvilken klub spiller du for nu og hvor startede du din squashkarriere?
Jeg startede min karriere i klubben AIF (Albertslund squash klub) iblandt andre unge talenter som Caspar Grauballe, Benjamin Dornfeldt og Hamza, men da klubben lukkede valgte jeg at flytte til Herlev/hjorten som er min nuværende klub.
Hvad er din aktuelle rangering på Danmarksranglisten (eventuel rangering på PSA eller WISPA?
Min aktuelle placering er nr 17.
Hvad er din højeste rangering i Danmark og eventuelt PSA/WISPA?
Min højeste rangering på danmarksranglisten var nr. 14 sidste sæson. Da jeg sluttede som junior i sommers lå jeg nr. 1 i u19
Spiller du på det danske landshold?
Som junior gjorde jeg, hvor jeg bl.a. Spillede EM U19 2009
Hvilke mål har du for sæsonen og hvilke mål har du for din squash karrierer?
Mit overordnede mål er at komme til at spille noget professionelt squash når tiden er til det. Jeg har en drøm om en dag at skulle vinde en PSA turnering! Så vil jeg meget gerne komme til at spille for det danske landshold en dag! Men for denne sæson er målet at indsamle så meget erfaring som muligt.
Hvad er din største squashmæssige styrke og svaghed?
Jeg vil tro mine styrker er at jeg aldrig giver op, jeg spiller ofte på min hurtighed + at jeg bliver ved og ved med at løbe. Jeg har ikke noget specielt slag som er min styrke, selvom jeg ofte laver en fræk længde i midten af banen ;) .
Mine svagheder er nok lidt det taktiske og lidt det mentale. Men det bliver bedre!
Er du sponsoreret? Hvis ja, af hvem?, hvilken ketcher bruger du?, hvilke sko spiller du i?
Jeg er sponsoreret at Squashlife.dk og Black Knight. Mine sko er Adidas Court stabil, og min ketcher er Black Knight Ion Storm
Hvorfor bruger du netop det udstyr du bruger?
Mine Adidas sko er meget bløde og lette at have på. Derudover har de en god stødabsorbering, og det er hvad jeg foretrækker, hvilke gør, at de passer perfekt til mig. Min ketcher er rigtig hoved let og det gør den utrolig manøvredygtig. Det passer super godt til mig. Plus har den til dato, et af de flotteste designs!
Hvem ser du op til som squashspiller?
Som Kristian ser jeg også op til JP! Han er verdens mest underholdende spiller. Udover ham kan jeg rigtig godt lide Peter Nicol for hans taktiske kunnen og hans appearence på banen.
Hvad er din pinligste oplevelse i squashmæssig sammenhæng? (Det kan være dine shorts er flækket under kamp, alt mellem himmel og jord).
Det må være for nogle år tilbage til et Junior DM 06 i Hammerum, hvor jeg spillede om en ret lav placering. Bolden sad fast oppe i nettet, hvorefter jeg kastede min ketcher op efter den, hvorefter den så fortsatte ind på banen ved siden af og vidst nok ramte(eller var tæt på) Thomas Frost under en duel.
Når du ikke bruger tiden på squash, hvad beskæftiger du dig så med? (Det kan være en hobby du bruger meget tid på)
Jeg ser en del serier som, Lost, Californication, Chuck, og HIMYM. Så spiller jeg en del Poker, risk og lidt call of duty! Jeg hører meget musik, og så elsker jeg også at dyrke andre sportsgrene som badminton, brodtennis og svømme. Derudover bruger jeg meget tid med mine homies, og min familie.
Hvilken uddannelse har du?
Jeg er på mit sidste år, i en 3-årig Team Danmark HF.
Hvilken job har du?
Jeg er Juniortræner i Herlev/hjorten
Hvad er din yndlingsfilm? - hvorfor?
Hvis jeg hurtig skulle sige en film, bliver det Yes Man med Jim Carrey. Jim Carrey er jo nok verdens sjoveste mand, plus den har super gode budskaber!
Hvad er din livret?
Nr 5. Pepperoni Pizza
Hvad har været din største oplevelse til dato? (Ikke squashmæssigt)
Når det ikke er squashmæssigt, så får jeg de bedste oplevelser når jeg er ude og rejse. Det var blandt andet en stor oplevelse at komme til USA, og steder som Las Vegas og Hollywood
Hvis du skulle ud på en øde ø, hvilke tre ting ville du medbringe? - Hvorfor?
Hmm, Mit vaffeljern, En bøtte Half-baked og Jessica Alba.
Hvorfor valgte du lige squash?
Fordi squash har alt! Det er hårdt, hurtig, intenst. Samtidig er det super sjovt, og squashverdenen er kun omsluttet af søde og rare mennesker.
Held og lykke i fremtiden, Ralle.